Holder du af fodbold, kan du med fordel give fodboldgolf en chance

Nyder man at spille fodbold, er der en ny udfordring på banen. Nemlig fodboldgolf. Her gælder det hverken om at løbe stærkt eller drible. Simpelt sagt, gælder det om at skyde bolden i hul på så få skud som muligt. Præcis som i minigolf. På en fodboldgolfbane er der ligeledes 18 huller. Har man spillet minigolf før, kender man faktisk også reglerne til fodboldgolf. Den største forskel er sådan set bare, at man har udskiftet golfbolden med en fodbold. Samtidig er banen naturligvis også tilrettet brugen af en fodbold.

Fodboldgolf er blevet populært i Danmark

Gennem de seneste par år, er fodboldgolf i den grad blevet mere populært. Dette kan især ses ved antallet af baner, som popper op rundt omkring. Det er både muligt at spille på Sjælland, Fyn og Jylland. Mulighederne er altså mange, vil man afprøve den populære blanding af golf og fodbold. Fodboldgolf er i de fleste tilfælde klart sjovest, kan man begå sig med en fodbold. Er dette ikke tilfældet, kan man dog sagtens have en sjov oplevelse alligevel. For selvom de andre er bedre end man selv er, er det ikke ligesom i almindelig fodbold. Man bliver altså hverken taklet eller fældet. Man kører bare i sit eget tempo, og gør det så godt, man kan.

Men hvorfor er fodboldgolf blevet så populært i Danmark? Dette er der mange grunde til. Det er lidt ligesom med minigolf. Om sommeren er der ofte fyldt ud på forskellige minigolfbaner, ligesom der efterhånden også er på fodboldgolfbanerne. Både minigolf og fodboldgolf er en sjov og hyggelig måde at tilbringe dagen på. Hvad end det er med vennerne eller familien. Det er nemlig stille og roligt – hvilket er perfekt til en børnefamilie. Aktiviteter til både børn, unge og voksne, er ofte meget populære.

Den perfekte gave til de små

Mangler man gaveønsker fra lillebror eller måske en fætter, er fodboldgolf en super mulighed. Får man lov til at tilbringe dagen med sin ældre bror eller fætter, er det nærmest fantastisk. Mere skal der ofte ikke til, vil man glæde børn. Giver man dem en tur på banen, er det en oplevelse de sent vil glemme. Banens opbygning er også en god måde at udfordre sig selv på. Der er mange forskellige forhindringer man skal skyde bolden over, under eller forbi, vil man nå i mål. Så selvom det er hyggeligt og sjovt, er det også ganske udfordrende. Har man børn med, kan det derfor være lidt svært at nå i mål. Dog overrasker de til tider og vinder over de voksne.

Styrk sammenholdet med fodboldgolf

Står man i en situation, hvor man skal lære nye mennesker at kende, er fodboldgolf en god ice breaker. Til at starte med, har man noget at snakke om. Samtidig har man det sjovt, hvilket måske kan hjælpe lidt på stemningen. Så falder man automatisk i snak med hinanden når man venter på, at det bliver ens egen tur igen. Når man spiller fodboldgolf, er det lige meget om man er chef eller ansat. Det er nemlig bare en hyggelig aktivitet, der skal være sjov for alle.

Har man sit eget firma, ser man helst at alle i firmaet arbejder sammen. På den måde når man det fælles mål nemmere og hurtigere. Er dette ikke altid tilfældet, kan man jo overveje, om fodboldgolf kan hjælpe med at bringe folk sammen. Måske kender alle i firmaet allerede hinanden og har det godt sammen. Så kan det blot være en afslappende dag, hvor alle har det sjovt og lærer hinanden lidt bedre at kende. Lige meget hvad man vil opnå, er fodboldgolf i den grad en hyggelig oplevelse, man gerne vil prøve igen. d

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *